Sådan ser her ud

Vi hjælper gerne med råd og vejledning med din have. Hvis du medbringer en tegning eller et foto , også af hvordan hele haven ser ud så kan vi bedre hjælpe.
I vores sortiment har vi  haveplanter fra hele verden. Vi har både vinterstærke planter som fint gror i vores danske haver men også spændende planter som skal vinterdækkes eller tages ind om vinteren, i prøver at vejlede så godt som muligt på etiketterne, hvis du vil have råd så spørg vores personale.

I vores stueplanteafdeling som er på 650 m2, finder du et kæmpe udvalg af planter til både vindueskar og gulv. Vi prøver hele tiden at finde specielle planter som man måske ikke ser til salg så ofte og som vi måske kun har i en kort periode. Vi har blomsterskjulere i mange størrelser og prisklasser, samt et kæmpe udvalg af brugskunst til ude og inde.

Det er også i vores stueplanteafdeling at du finder færdige plantedekorationer som vi pakker flot ind i cellofan, så du kan gå i byen med en flot gave. Hvis du har andre ønsker laver vi det til dig, du skal bare henvende dig til vores personale ved kassen.

I vores krukkeafdeling kan du finde havekrukker til enhver smag og pengepung. Udvalget på de 400m2  består af krukker fra Italien og Vietnam samt flotte letvægtskrukker i plast som er nemme også at få op på altanen. Det er også her du finder Granit til haven, fuglebade, vejrsten og bænke.