Om Videbæk Planteskole

Videbæk Planteskole slog dørene op første gang den 29. marts 1974. Kaj Pedersen købte et gammelt husmandssted med 10 tønder land og startede en planteskole. Sortimentet dengang var barrodsplanter, roser i bundter, græsfrø og gødning. Der blev indrettet en butik og kontor i den gamle kostald men det skulle hurtigt vise sig at pladsen blev for trang. Der blev derfor bygget en rigtig butik på 200m2 i ???? som er blevet udbygget flere gange. Blandt andet med et stort drivhus på 300m2 samt en udbygning på butikken. I dag råder vi over 300m2 butik, 300m2 drivhus samt et udendørs areal på cirka 2000m2. Hele ejendommen er på 10 hektar og plantet til med juletræer, pyntegrønt samt skov. Den 1. februar 2013 blev der gennemført et generationsskifte på planteskolen. Den nye ejer er Inga og Kajs yngste søn Kristian Pedersen. Kristian er udlært anlægsgartner og har været på planteskolen siden 2009.

Sortimentet har ændret sig en del gennem årene. Plantegruppen er vokset markant. Nye og spændende planter kommer hele tiden til mens andre udgår af sortimentet. I dag råder vi over et stort sortiment i potteplanter, sommerblomster, værktøj og tilbehør, krukker og keramik, sand og granitskærver samt meget mere. Til jul har vi en stor julestue og til nytår sælger vi fyrværkeri.
Vi har desuden en dyreafdeling med foder og tilbehør til hund og kat. Vi har altid selv haft hund i familien så det var meget naturligt for os at begynde at sælge foder. Hvis man er heldig kan man få sig en snak med huskatten ”Rocco” som har sin vante gang i butikken.

Om planteskolen